Hold din reception, fremvisning, produktlancering, modeshow eller noget helt femte i kreative og æstetisk smukke omgivelser i hjertet af København. Gallery Poulsens lyse lokaler ligger centralt placeret midt i et kunstnerisk knudepunkt blandt de rå og industrielle omgivelser i Kødbyen.


På hjørnet af Staldgade, blandt de brune haller, der strækker sig så langt øjet kan se, befinder vi os midt i orkanens øje af et eksplosivt voksende kulturliv af teatre, madhuse og kunstnerværksteder. Med højt til loftet, blankpoleret betongulv og metervis af vægplads serverer vi de absolut mest optimale rammer for dit næste event

Den Brune Kødby blev anlagt som kvægtorv og bibeholdt denne funktion i mange år frem til 1970erne. Efter en årrække i dvale blev området vækket op til dåd af kreative kernetropper, der pustede liv i de gamle bygninger og skabte et kulturelt midtpunkt.

Siden opførelsen af Den Brune Kødby i 1878, har bydelen været helt sin egen. Som en lille selvstændig by midt i København, med en helt særpræget stemning og bemærkelsesværdig arkitektur, der i høj grad adskiller den fra sine øvrige omgivelser.